Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Dagligdagen her

Dagligdagen på Søstjerneskolen følger et skema, men bliver ændret efter behov og dagsformen hos den enkelte elev.

Vi stræber efter, at Søstjerneskolen skal passe til eleven, i stedet for en skole, hvor eleven skal tilpasse sig eller rette ind, for at kunne være der.

Elevernes skema er individuelt tilpasset og vil derfor variere. Vi lægger vægt på, at der er et flow i skoleskemaet, der naturligt forbinder fysiske, sociale, ernæringsmæssige og læringsmæssige hensyn, således, at intet sker på bekostning af noget andet.

Et skema vil typisk indeholde:

  • Tjek ind-tid med en primær voksen og evt. morgenmad/smoothie
  • Et fast bånd af fællesundervisning i mindre grupper i tidsrummet 10-14.
  • Frokost serveres kl.11.45 og er tilpasset elevernes særlige kostprofil.
  • Fælles aktiviteter og ture
  • Individuelle aktiviteter og/eller særinteresser
  • Mulighed for alene-tid.
  • Faste samtaler med primær pædagog/lærer