Vi har netop holdt dimission for syv af vores dejlige elever, som har afsluttet grundforløbet i folkeskolen her på Søstjerneskolen.
Dagen blev blandt andet fejret med en tale af skoleder Dan Schønewald Rasmussen, som ikke lagde skjul på, at han var meget stolt af eleverne.
– Vi er stolte af jer alle sammen, og vi har været heldige at have jer her på skolen. I er modige, kloge og mest af alt virkelig dejlige at være sammen med.
– Efter sommerferien tager I det første skridt videre i jeres liv, når I starter på blandt andet gymnasiet, efterskole og STU. Tak fordi vi måtte lære jer lidt at kende. Vi kommer til at savne jer og husk i dag er ikke er farvel men et på gensyn, da I altid er velkomne her på skolen.
Alle elever fik overrakt deres afgangsbevis sammen med en rød rose, og bagefter gav skolebandet et par numre i gården. Der var også en blå bog med billeder og personlige hilsner fra skolekammerater og personalet på skolen til de elever, der havde lyst til et ekstra minde fra skolen.