Fællesskab og sammenhold
På Søstjerneskolen gør vi og eleverne meget ud af fællesskabet – det gør vi, når eleverne er klar til at være i det. Det gør vi på mange måder i hverdagen, men også på de mange ture og oplevelser, der er en fast del af skolelivet på Søstjerneskolen.
Vi er hver måned afsted på tur, og så har vi årlige tilbagevendende traditioner med fællesskaber i fokus. Det er blandt andet fastelavn, juleklip, skolens fødselsdag, sidste skoledag og ikke mindst vores meget populære Halloween-arrangement.
Herudover er nogle af skolens elever på lejrskole, og sidste år var de også afsted på skitur.