På Søstjerneskolen gør vi brug af en række metoder og tilgange, som vi har specialiseret os i, særligt i forhold til denne komplekse elevgruppe.
Relationspædagogik
For at kunne møde børn og unge i de komplekse problemstillinger, som målgruppen står i, kræves der en særlig, relationel tilgang. Dén relationelle tilgang der virker på ét barn, virker måske ikke på et andet. Børn med svære og komplekse psykiske udfordringer kan ofte ikke tåle almindelige tiltag for at danne nære og rene relationer. Man skal evne at kunne arbejde ikke-intentionelt og med et skarpt blik for hvornår man skal støtte. og hvornår man skal udfordre. På Søstjerneskolen kalder vi denne særlige relationelle pædagogik for pædagogik med kirurgisk præcision, idet fejlagtigt forsøg på relation kan betyde, at barnet ikke ønsker kontakt og hjælp fra de fagprofessionelle.
Evnen til at arbejde i mellemrummet mellem den relationelle tilgang og barnet/den unges kravkapacitet, kræver en særligt udviklet relationspædagogik. Denne pædagogik underviser Søstjerneskolens personale andre fagfolk rundt i hele Danmark i. Her anvises både konkrete redskaber og metoder til at opkvalificere fagpersonalets relationskompetence. Der er fokus på, hvad der skaber samspil mellem mennesker i meget trygge rammer, hvor kontakten ikke altid er direkte, men ofte tager udgangspunkt i et fælles tredje. Der vejledes også i, hvordan fagfolk gennem teori, dialog og refleksion opnår en viden om forskellige relationsformer og måder at indgå i relation på. Vigtigt er det at rådgive i bevidstheden om de professionelles egen måde at indgå i pædagogiske relationer på.
Systemisk, helhedsorienteret tilgang
Systemisk teori tager udgangspunkt i ideen om, at alle mennesker har deres egen forståelse af verden og sig selv, og at der ikke findes en objektiv sandhed. Problemer opstår i de relationer og systemer, mennesker befinder sig i, men alle gør sit bedste ud fra de forudsætninger, de har. I den systemiske tilgang har vi fokus på alle de relationer, børnene på Søstjerneskolen indgår i. En systemisk tilgang forpligter til en snak om muligheder frem for begrænsninger, men giver også et analytisk blik på de systemer, et barn indgår i, og hvordan der her kan skabes nye handlemuligheder og erfaringer i de systemer, barnet er i. Erfaringen er, at særligt et fokus på barnet som en del af et skolesystem og familiesystem kan være brugbar til at finde på alternative indsatser.
I et felt, som er præget af barnet set i et diagnostisk lys, er det afgørende at skelne mellem barnets iboende udfordringer og de udfordringer, som et barn er bærer af, afhængige af den miljømæssige sammenhæng og eventuelle pres. Et sensitivt barn kan fremstå som problemet, men i den systemiske ramme forstås barnet altid ud fra dets familiemæssige, sociale og skolemæssige sammenhæng. Derfor er denne tilgang vigtig på Søstjerneskolen i forhold til placering af behandlingstiltag, og for at aktører påtager sig deres andel af et behandlingsfelt. Vi er med til at skabe et sprog, selvindsigt og refleksion i systemet omkring barnet, så barnet kan få behørig hjælp til sine subjektive vanskeligheder og få støtte til at være i et eventuelt presset miljø.
Low arousal – afstemt pædagogik
Low arousal er en konfliktnedtrappende, metodisk tilgang til at arbejde med mennesker i affekt, som er en grundlæggende pædagogik på Søstjerneskolen. Grundtanken er, at ”ro smitter.” Metoden træner og bevidstgør fagprofessionelle om deres eget affektniveau og i at aflede og deeskalere en problemskabende adfærd. Børn og unge med autisme og svære komorbide tilstande kan blive opkørte og stressede, og herved reagere med affektudbrud og udadreagerende adfærd. I sådanne tilfælde er low arousal en brugbar metode, der ofte har en afsmittende effekt. Ved brugen af low arousal træder fagpersonen i en opkørt konflikt med et barn eller en ung, ofte et skridt tilbage frem for et skridt frem.
Sanseprofil, aktivitetsanalyse og afklaring af færdighedsniveau
På Søstjerneskolen er en afgørende indsats vores fysioterapeutiske arbejde. Der kan blandt andet laves en flerdimensionel sanseprofil. Testen har 3 konkrete faser, som sikrer en struktureret arbejdsform og et så sandfærdigt testresultat som muligt. I aktivitetsanalysen trænes evnen til at tolke barnet/den unges færdigheder og mestringsstrategier til at begå sig i sociale og læringssammenhænge.
De omtalte teorier og metoder bliver formidlet sådan, at Søstjerneskolens personale kan overføre og graduere konkrete tiltag i den daglige praksis. Dette forudsætter en kompetent og kontinuerlig træning og undervisning af netværket, inklusive af barnet/den unge.
Narrativ metode og tilgang
Der arbejdes med den narrative metode med konkrete vejlednings-, supervisions- og samtaleredskaber på Søstjerneskolen. Den narrative metode er særlig velegnet til at få fokus på alternative fortællinger i børn og unges liv. Gennem den narrative metode trænes og arbejdes der med bevidning og eksternalisering af dominerende problemstillinger. Eksternaliserende samtaler kan som metode bruges til at skabe afstand mellem barnet og problemet. Problemet fjernes fra personen. Den narrative familiebehandling benyttes som metode i arbejdet med forældre til børn på Søstjerneskolen, der er svært udfordret af komplekse vanskeligheder. Gennem narrative samtaler kan forældre og søskende få øjnene op for det gode, de allerede gør.
Den narrative metode kræver træning og viden, for at den kan omsættes i praksis. Men den kan på kort tid være hjælpsom til at skabe energi og nye handlemuligheder i fastlåste situationer. Personalet på Søstjerneskolen bruger kommunikative værktøjer, der kan omsættes hver dag. Værktøjerne kan blandt andet være: Livshistoriefortællinger, handlingens/meningens landskab, livslinjer, eksternalisering.
Kognitive terapier (KAT-kassen, kognitive samtaler, ACT, metakognition)
De kognitive metoder er velafprøvede tilgange ift. elever med svære og komplekse udfordringer og komorbiditet. Søstjerneskolen har i hele tilgangen den kognitive metode som fundament for både at opøve evne til problemløsning og samtidig at øge den enkelte elevs selvindsigt og evne til følelsesregulering. Vi har fokus på sammenhængen mellem adfærd, følelser, tanker og kropsreaktioner. Vi arbejder med at øge bevidstheden om hvilke markører hos eleven, han eller hun kan arbejde med. Vi bruger KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning), som er udviklet af Kirsten Callesen, stifteren af Søstjerneskolen. Målet er at styrke hensigtsmæssige handlemuligheder og regulere egne følelser og øge empati.
Det er vigtigt at kunne hjælpe både børn og unge til konkret at forstå egne og andres tanker, følelser og handlinger, og de kognitive metoder styrker denne selvindsigt. Metoden skaber et fælles sprog, som hjælper til at beskrive situationer på en neutral og opklarende måde, og styrker børn til problemløsning og selvregulering. Herudover er viden om de kognitive terapier vigtigt for forældre og fagfolk, idet viden og rådgivning herom kan ændre fastlåste tanker og adfærd. Ved fastlåste tanker og adfærd kan der være brug for at igangsætte en konsultativ rådgivning mod nye handlemuligheder og tankegange.
Boardmaker, piktogrammer, struktur og de 10 hv’er
Der arbejdes med individuelle, strukturerede og visualiserede støttesystemer for elever, hvor det er relevant på Søstjerneskolen. Nogle børn har brug for piktogrammer og Boardmaker, mens andre elever har mere modstand på direkte struktur og guidning. Overordnet er det erfaringen, at struktureringsmetoder og visuelle hjælpemidler er hjælpsomme og giver den ro og det overblik, børn med komplekse udfordringer selv kan have svært ved at danne. Et konkret arbejdsredskab som de 10 hv’er kan guide børn i mange kontekster med svar på spørgsmål som; hvad skal jeg, hvor lang tid, med hvem, hvor og hvordan. Får barnet svar på disse spørgsmål, kan det fjerne følelsen af tvivl og uoverskuelighed. Det ukonkrete bliver konkret. TEACCH-pædagogik hjælper mange børn til at kunne fungere i forskellige kontekster.
I tilgangen til Søstjerneskolens elever – børn og unge med svære og komplekse udfordringer – er viden om struktur, forudsigelighed og visuelle støttesystemer afgørende. Rådgivning og introduktion i metoderne er afgørende ift. at lave en målrettet indsats til hvert enkelt barn og ung. Ikke to børn er ens, og udfordringer udspiller sig i mange udtryk, hvorfor interventioner altid skal tilrettelægges det enkelte barn. Søstjerneskolen har mangeårig erfaring i at rådgive andre fagpersoner, skoler, forældre, familiemedlemmer og myndighedspersoner ud af konkrete eksempler, altid praksisnært, om de forskellige specialpædagogiske og autismerettede redskaber og metoder.
Arbejde med dyr, primært heste og hunde
Elever på Søstjerneskolen, der udviser svær angst og kravafvisende adfærd, har ofte brug for en stærk motivation til at kunne komme ud af deres skolevægring og sociale isolation. At inddrage dyr, særligt hunde og nogle gange heste, er en afprøvet metode i specialpædagogik, og Søstjerneskolen har gennem de sidste 6 år videreudviklet metoden til elever med kompleks komorbiditet og autisme. Det skaber et fælles tredje, og eleven kan blive eksponeret til undervisning som dansk, matematik og natur/teknik ved at lade en hund være deltagende og være centrum for opmærksomheden.
Eleverne kan i afgrænsende perioder medbringe egne hunde, men det afgøres også altid individuelt, hvor lang tid en hund kan være på Søstjerneskolen. Vi oplever også, at der er elever på skolen, der er bange for hunde. Derfor laves der altid en plan for alle hundenes færden på skolen ift. elevernes behov herfor, hensynet til de andre elever – og hensynet til de andre hunde på skolen.
Samarbejdsbaseret problemløsning
Metoden er udarbejdet af Ross Green, der er personlig sparringspartner med Søstjerneskolen. Metoden består af to elementer – en situationsanalyse med udgangspunkt i et forsøg på at afklare baggrunden for de uløste problemer, såkaldte ”triggere” og de færdigheder, barnet endnu ikke har opøvet. Med kendskab til ovenstående hjælpes fagpersoner og forældre til bedre at kunne forstå et barns reaktionsmønstre. Ud fra situationsanalysen kan der arbejdes med den voksnes valg af reaktion på et barns udfordrende adfærd. Kernebegreberne i metoden er: viden, bevidsthed og handling.
I rådgivningssituationer eller på teammøder/samarbejdsmøder, hvor der tales om et barns problemadfærd, bruger vi metoden til en mere dybdegående forståelse og analyse af et barns udfordrende adfærd. Metoden bruges jævnligt på Søstjerneskolen og på netværksmøder eller arbejdsmøder med forældre eller myndighedspersoner. Herudover rådgives andre fagfolk også i brugen af metoden, da den er anvendelig ift. alle børn og målgrupper.
Traume-terapier tilpasset autismeprofilen, herunder kropsterapier, viden om den polyvagale teori, neurofeedback og Sleeping Dog-metoden.
Dette er et nyere felt indenfor autismespecialpædagogikken, og Søstjerneskolen er blandt de første skoler, der integrerer viden om traume- og belastningsreaktioner i forståelsen af elevernes reaktionsmønstre, særligt i tilfælde af skolevægring og isolationsproblematikker. Søstjerneskolen har udviklet en række strategier til både at afdække traumetilstande og afhjælpe disse ved en række behandlingstilgange som kognitive samtaler, kropsbehandlinger, fællesskaber som tager afsæt i særinteresser, narrative fortællinger og rollespil.
Når de gængse autisme- og specialpædagogiske metoder ikke virker, er det nødvendigt at opklare, hvad der i virkeligheden ”låser” eleverne i uhensigtsmæssig og en ofte forpint adfærd. At arbejde ud fra traume- og belastningshypoteser giver en helt anden tilgang, som hjælper eleven i at føle sig mødt, og det giver en behandlingstilgang, som hjælper eleverne til at slippe tidligere negative hændelser og giver mulighed for at skabe håb for fremtiden. Fokus på traumer og belastningsteorierne er ny i forståelse af børn med svære og komplekse problemstillinger, men Søstjerneskolens praksis bygger på teorien herom.
Mentaliseringsbaseret terapi og pædagogik
Mentaliseringsbaseret terapi er en terapiform, der har til formål at øge evnen til at kunne fortolke egne og andres udtalelser og adfærd som meningsfulde på baggrund af indre mentale tilstande, såsom ønsker, behov, følelser, intentioner og tanker. På Søstjerneskolen benyttes metoden i mødet med børn samt forældre. Børn med svære og komplekse udfordringer er ofte udfordret på deres evne til at mentalisere, hvorfor de gennem et langvarigt terapeutisk arbejde har behov for at træne færdigheder heri. Når personalet møder børn og unge med svære udfordringer, stilles der også store krav til mentalisering, det er vigtigt med en forståelse af de indre mekanismer, der er på spil hos både børn og forældre.
I rådgivningssituationer eller blot i mødet med børn, unge og forældre kan den mentaliseringsbaserede metode bruges til en mere dybdegående forståelse og analyse af en elevs udfordrende adfærd, idet der er fokus på hvilke indre mentale tilstande, der kan være på spil for barnet eller de pårørende. Metoden bruges konstant på Søstjerneskolen i mødet med børnene, på netværksmøder eller arbejdsmøder med forældre eller myndighedspersoner. Metoden er god i sager, hvor der er behov for at forstå en adfærd som udtryk for et indre, uudtalt behov. Herudover er der på Søstjerneskolen erfaring i at rådgive andre fagfolk i brugen af metoden, da den er anvendelige ift. alle børn og målgrupper.
Beskrivelse af Søstjerneskolens udredningsmetoder
Søstjerneskolen varetager observation, behandling og udslusning af alle elever. Som en del af skolens behandling kan vi supplerer med relevante undersøgelser for at imødekomme den enkelte elevs behov. Disse metoder underbygger primært behandling, men er ligeledes relevant ved opklaring af undervisningstilgange.
Psykologisk udredning
Psykologisk udredning benytter vi, når der er behov for afklaring af barnet/den unges psykiske tilstand og profil. Der kan ud over barnets autisme være hypoteser om yderligere neuropsykiatriske forstyrrelser som ADHD eller skizofreni, og ligeledes hypoteser om tilknytnings- og omsorgsforstyrrelser. Psykologisk testning bruges til at afdække barnets begavelses- og funktionsniveau og de eksekutive funktioner. Vi benytter observation, samtaler (med barnet, forældre og fagpersoner), psykologiske test, kvalitative spørgeskemaer og checklister. Vi screener for angst, depression, skolevægring og traumetilstande og laver en konkret profil af barnet/den unge og forslag til behandlingstiltag. Der udarbejdes en psykologisk rapport og gives feedback til opdragsgiver og familie.
Pædagogisk udredning
Ud fra det indsamlede materiale om barnet indledes et pædagogisk analysearbejde, der giver et indblik og afdækker barnets sociale funktionsniveau og historik. Målet er at afdække barnets forudsætninger og ressourcer samt udviklingstrin, for derefter at anvise socialpædagogiske tiltag, som bedst muligt imødekommer barnets sociale og udviklingsmæssige behov. Udredningen rettes mod at forstå barnets følelsesmæssige reaktioner og handlinger, som en betingning af barnets opsummerede liv og kontekst miljøer. Børn og unge med autisme er ofte belastede af angst, skolevægring, traumer og lavt selvværd, og den pædagogiske udredning anbefaler specifikke redskaber i forhold til at styrke barnets robusthed og håndtering af grundvilkår.
Kontekst udredning
Vi benytter kontekstanalyse af barnets netværk i form af observation og samtaler med forældre, skole, opholdssted, aflastningssteder og plejeforældre mv., der bl.a. afdækker, hvordan det pædagogiske arbejde med barnet foregår. Der lægges vægt på vurdering af barnets følelsesfunktionsevne samt hvordan barnets særlige udfordringer er i spil i de forskellige miljøer. Udredningen tilstræber et børneperspektiv, så barnets stemme så vidt muligt altid inddrages. Målet er at afdække barnets ressourcer og funktionsmåder i de forskellige arenaer og hjælpe til en fælles forståelse på tværs af barnets netværk. Særligt fokus hviler på, hvordan barnets styrker kan komme i spil i de miljøer, hvor barnet er mest udfordret, samt hjælpe miljøet til at kompensere for barnets udviklingsmæssige problemer.