Besøg af toppolitikere

To toppolitikere har været på besøg på Søstjerneskolen for at blive klogere på indsatser mod skolevægring

Foto: De to SF’ere, Lisbeth Bech-Nielsen, der er medlem af Folketinget, og Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, har været på besøg på skolen. Her fik de bl.a. en snak med skoleleder Dan Schønewald Rasmussen om skolens erfaringer med forebyggelse og håndtering af skolevægring.

Vi har haft besøg af Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen, der er medlem af Folketinget (SF).


Politikerne kontaktede os, fordi de var 
nysgerrige på, hvordan vi som højtspecialiseret dagbehandlingsskole arbejder med at få børn og unge i mistrivsel tilbage i skole igen. 

De fik en rundvisning på skolen og mulighed for at tale med et par af vores elever og vores skoleleder, Dan Schønewald Rasmussen.

Vi deler altid gerne ud af vores erfaringer, og vi håber, besøget har givet lidt indspark til det vigtige arbejde med at forebygge og håndtere skolevægring og mistrivsel blandt børn og unge.