Målgruppen

 

 

Søstjerneskolen er en højt specialiseret dagbehandlingsskole. En selvejende- og non-profit organisation, der modtager børn og unge med behov for et yderst specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud. Skolen ligger på Østerbro i København og har pt. 36 elever indskrevet.

Skolen yder en tværfaglig indsats via bl.a. psykologer, psykiater, fysioterapeuter, lærere, pædagoger, miljøterapeuter og ledelse. Grundet elevernes specifikke vanskeligheder er Søstjerneskolen organiseret som et tilbud, der altid laver en individuelt orienteret indsats. I mange tilfælde starter elever på skolen i et solisttilbud, men sluses ud i skolens fællesskaber, når der er mulighed for det.

Målgruppen på Søstjerneskolen er normalt/ højtbegavede børn og unge 6-18 år med særlige udfordringer såsom autismespektrumforstyrrelser, angstOCDdepression, isolationsproblematikker, skolefravær, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, ADHD eller andre psykiatriske vanskeligheder.

.